
Længe har der været hvisket i krogene om, hvem der skulle arrangere det næste krigslive, hvad det skulle handle om og hvilke hære, der skulle mødes: Derfor er vi i foreningen Einherjerne stolte af at kunne præsentere det sjette krigslive i rækken – herunder det tredje i træk, som Einherjerne er inde over:
Krigslive VI – Hvor Æren Venter


Vi håber, at vi – i samarbejde med vores spillere – kan gøre dette til en episk begivenhed, hvor øjeblikke fyldt med heltemod og ære kan blive fortalt om bålet i eftertiden.
Der er blevet lagt en del tanker i scenariet fra arrangørgruppens side – en del af disse kan læses i visionen her på liveforum eller på krigslives eget forum og andre på hjemmesiden, som kommer op snarest. Et af de vigtigste er dog, at vi har valgt at gøre op med Kejserriget som en fast del af settingen, hvorfor de to kulturer til dette krigslive vil være de stolte bretonnianske riddere og de hærgende plyndringstogterne fra Norsca.
Skulle der være spørgsmål allerede nu, vil man kunne stille disse i det relevante forum inde under Krigslives eget forum http://krigslive.dk/debat/ eller til vores mail: Krigslive.VI@gmail.com. Dog vil vi anbefale, at man venter til hjemmesiden er oppe, da der vil være rigeligt med informationer, og derfor en masse svar, herpå.