De Efterladte / Those Left Behind

De Efterladte / Those Left BehindGardehusarregimentets Veteran Panser og Køretøjsforening, Skyttemarksvej 192, 4700 Næstved18julHele dagen21(Hele dagen) ArrangørRotefoxHjemmesidehttps://www.facebook.com/groups/deefterladte Aldersgruppe16 GenreThe Last of Us, Postapokalypse, Horror FokusIndlevelse, stemning, gys, drama, overlevelse

Arrangement detajler

Oplæg

Det er juli, år 2024. Eller år 21, hvis man tæller fra Udbruds-dag, som man efterhånden gør de fleste steder. Og hvorfor også tælle efter Kristi fødsel, når Gud tydeligvis har forladt os? Som landbrugsland er det næsten utroligt, at en svampeinfektion i korn, af alle ting, skulle blive vores endeligt. Men det blev det i den grad. Og apropos at Gud har forladt os, så blev det på sin vis nærmest en religiøs oplevelse – for intet har overbevist mig så klart om, at vi lever i Helvede på jord, som da jeg så København falde. Og ja, måske var det nødvendigt, men det sætter sine spor, at se sin familie blive til monstre, og at se dem lægge din elskede fødeby øde. Og man føler en form for medynk, sammen med sit had, når man ved, at staklerne var syge. Og man føler en form for dårlig samvittighed, fordi man i sidste ende var enige i beslutningen om at lade S.K.R.I.G. bombe hele lortet. Og man føler en form for selvmedlidenhed, for sig selv, og for de, der står tilbage. For os. For de Efterladte.

Ramme

De Efterladte er et The Last of Us-inspireret rollespil. Året er 2024, og Danmark, ligesom resten af verden, er gået i opløsning, efter at cordyceps-svampen muterede og spredte sig til hele verden for lige over 20 år siden. De, der overlever, overlever i små enklaver, hvor man løfter i flok, og til tider (lidt for ofte, faktisk…) tager nogle hårde beslutninger for at sikre artens overlevelse – for mennesker, dem er der ikke mange tilbage af.

En gruppe sådan efterladte mennesker i Danmark har fundet sig tilrette – sådan da – i resterne af en gammel militærbase nær Næstved. Under hård administration af nogle af de resterende SKRIG-medlemmer (Statens KriseRespons og IndsatsGruppe) må denne umage gruppe efter bedste evne forsøge at over- og samleve – i et spinkelt håb om, at der en dag igen vil være en fremtid at se frem til.

Velkommen til De Efterladte.


Lokation

Gardehusarregimentets Veteran Panser og Køretøjsforening

Skyttemarksvej 192, 4700 Næstved

Other Events

Tidspunkt

torsdag 18 juli 00:00 - søndag 21 juli 23:59 (Hele dagen)

Hjemmeside

https://www.facebook.com/groups/deefterladte

Fokus

Indlevelse, stemning, gys, drama, overlevelse

Genre

The Last of Us, Postapokalypse, Horror

Aldersgruppe

16