Rollespilsskolen

RollespilsskolenØstre Anlæg, Stockholmsgade 20 - 2100 København Ø13maj16:1519:0016:15 - 19:00 ArrangørInpersona - Københavns RollespilsteaterHjemmesidehttps://inpersonakbh.dk/ AldersgruppeJunior GenreHigh fantasy FokusLive Rollespil, Træning

Arrangement detajler

Rollespilsskolen er et unikt tilbud til børn og unge – og til dig, som gerne vil lære kunsten at spille en rolle, improvisere, at kæmpe kampe og at skabe oplevelser. Vores undervisning er intens, udfordrende, sjov og vild, og vores ånd emmer af kreativitet, accept og kammeratskab. Vi har stor rummelighed og åbenhed, så alle kan være med.

Hvad får børnene ud af det?
Det kræver mod at turde klæde sig ud og spille rollespil for fuld skue i en offentlig park: derfor lærer man at overvinde sin generthed, og man vil heraf opleve en ny form for frihed. Den enkeltes selvudfoldelse bliver næret, og det at blive accepteret som den man er, og at acceptere andre, er en naturlig del af hvad vi laver. Frisk luft og masser af bevægelse er ligeledes en del af aktiviteterne, samt at være ude uanset vejret. Det, at vi er sammen om at skabe noget fantastisk, giver en god selvfølelse. Sammenholdet bliver stærkt når man har fælles fjender og mål, såvel som at dele udfordringer og sejre. Børnene lærer at mestre rollespilsdiscipliner som at improvisere ud fra sin rolle, kende reglerne og at blive gode til at slås. Der bliver også lært om begrebet fairplay, og det at kunne tabe med stil – det handler nemlig om at være ærlig i rollespil.
Rollespil er også et frirum fra skole og hverdagens normale forventninger og rutiner, og man får friheden til at være vild, ond, stille eller hvad der nu engang inspirerer. Det, at få magten til selv at bestemme, og hvad ens sværd eller stav kan bakke magten op med, giver et kæmpe kick.

Hvad kræves der?
For at deltage kræver det et kostume der passer til den rolle dit barn vil spille. Bemærk at der er flere kostumekrav til nogle af holdene (de kan læses under Regler og Spilbare hold). Derudover kommer evt. våben, magibog eller andre rekvisitter der passer til rollen. Inpersona stiller lånevåben og kofter til rådighed i begyndelsen, men man skal med tiden anskaffe sig eget udstyr. Vi anbefaler i øvrigt at man er opmærksom på vejret, og derfor sørger for at iklæde sig i fornuftigt tøj og sko.

 

Lokation

Østre Anlæg

Stockholmsgade 20 - 2100 København Ø

Other Events

Tidspunkt

mandag 13 maj 16:15 4:15pm - 7:00pm

Hjemmeside

Fokus

Live Rollespil, Træning

Genre

High fantasy

Aldersgruppe

Junior