Land og Lov
Arrangement detajler
Land & Lov er et scenarie om familie, fællesskab og forskelligheder i den frie minelandsby Blåbæk. Historien sættes i gang da byens
Arrangement detajler
Land & Lov er et scenarie om familie, fællesskab og forskelligheder i den frie minelandsby Blåbæk. Historien sættes i gang da byens borgmester, ved åbningstalen for byens 30 års jubilæum, pludselig fratræder sin stilling. En beslutning, der truer med at afspore festlighederne inden de overhovedet er gået i gang og samtidigt henleder tankerne på byens fremtid i kolonimagternes voksende skygge.
Til Land & Lov spiller man enten en af indbyggerne i byen Blåbæk, en nybygger minelandsby i grænselandet mellem kolonimagterne Hvidenord og Altari Khanatet, eller en tilrejsende til byen. Både gæster og indbyggere ser frem til den store jubilæumsfestival der skal fejre byens grundlæggelse, det er denne festival der danner rammen for fortællingen. Dog vil mange roller også være bekymret om byens og deres egne fremtidsudsigter i en tid, hvor spændingerne mellem kolonimagterne vokser.
Land & Lov er et scenarie med plads til både det seriøse og det hyggelige. Scenariet er funderet på de danske sommerscenarier, hvor spillerne medskaber scenariets historie, og hvor hverdagslivet hyggelige stunder bliver sat mere i fokus. Samtidigt låner vi også fra Nordic-Larp traditionen, hvor minimale mekanikker, karakterdrama og den fælles fortælling er i højsædet. Til Land & Lov skriver og designer spillerne selv deres karakterer og konflikter, og scenariet har en høj grad af gennemsigtighed, som giver værktøjer til at tilrettelægge sit eget spil og skabe dialog mellem spillerne.
Tidspunkt
24. juni 2026 12:00 - 28. juni 2026 12:00
Hjemmeside
landoglov.rollespilsfabrikken.dk
Fokus
Nybyggerlivet, klasseforskelle, Explorikum
Genre
Sommerscenarie
Aldersgruppe
16