Nybyggerne på Stormøen - Seniorudgave
Arrangement detajler
Denne Senior-udgave af liverollespillet “Nybyggerne på Stormøen” er for dig, der er 16-29 år, og har lyst til at spille rollespil med andre garvede spillere.
Arrangement detajler
Denne Senior-udgave af liverollespillet “Nybyggerne på Stormøen” er for dig, der er 16-29 år, og har lyst til at spille rollespil med andre garvede spillere.
Nybyggerne på Stormøen er et spil, der lægger vægt på politik, forhandling, familiedrama og intrige: Fem folkeslag skal forsøge at få et samfund til at fungere på trods af politiske uenigheder og store kulturelle forskelle. Vil det lykkes dem at vedtage love, som alle kan bakke op om, og vil de kunne vælge en fyrste, som kan samle øens folkeslag under ét banner?
Til denne udgave af Nybyggerne har vi også inviteret unge rollespillere, som er politisk engagerede i den virkelige verden – fra begge sider af det politiske spektrum. Om søndagen, når selve spillet er slut, bliver der mulighed for at få en snak med dem om, hvad det vil sige at være ung og engageret i politik.
Eventet er også en mulighed for at skabe nye relationer og bygge bro mellem arrangører og rollespillere fra forskellige foreninger. Hvis man ikke allerede er medlem af en forening, kan man lade sig inspirere til at blive det – som spiller eller arrangør. Og hvis du allerede arrangerer rollespil, kan eventet her være din mulighed for at fortælle om din kampagne og rekruttere NPC’er eller medarrangører til den.
Tidspunkt
6. juni 2025 0:00 - 8. juni 2025 0:00
Hjemmeside
Fokus
Politik, drama, intriger
Genre
Low fantasy
Aldersgruppe
16-29