Hvert år samles de forskellige grene af den store hobbitfamilie til Sensommerstævnet for at fejre sommeren inden den slutter. Det er dage fulde af hygge, god mad, musik, dans, latter, traditionelle konkurrencer – og selvfølgelig med plads til middagslure på græsset.
Et familiehobbitscenarie hvor hyggen er i højsædet, hvor de helt små fisker krabber, bager snobrød og tigger småkager hos de voksne, og hvor de 7-13 årige drager ud på eventyr velvidende, at de altid kan finde deres voksenhobbit og en varm pølse, når de har brug for det.