Dette arrangement er en kampagne

EOS Kampagnen

EOS KampagnenNybrovej 315, Nybrovej 315, 2800 Kongens Lyngby 21mar10:0016:0010:00 - 16:00 ArrangørRollespils Foreningen HareskovenHjemmesidehttps://www.hareskoven.dk/eos Aldersgruppe6- 14 år GenreFantasy FokusVenskab og motion

Arrangement detajler

EOS

Træd ind i Nirahams magiske verden, og besøg Yxendalen hvor magi og eventyr er en del af hverdagens rytme. Her står det mægtige Livstræ som et symbol på både liv og styrke. Her mødes både eventyrere og mystiske væsner, og hver ny dag bringer nye udfordringer.

EOS er en live-rollespilskampagne for børn og unge mellem 6 og 14 år, hvor du træder ind i en verden af magi, venskaber og kampe. Her får du muligheden for at kæmpe mod mørket, beskytte og udforske en verden fyldt med episke slag og spændende opgaver – et sted, hvor du og dine venner kan blive til helte og legender.

​Yxendalen er hjemsted for skovelverne og andre væsner, der hver dag står sammen for at beskytte det store Livstræ. Dalen er dog ikke uden sine farer. Eventyrere og handelsrejsende kommer og går, og kroen huser både godhjertede krigere og mystiske væsener. Her begynder dit eventyr – med kampen om at sikre freden eller kæmpe mod dem, der bringer kaos.

​Spillet finder sted på Radiomarken i Lyngby, hvor de åbne marker og skovområder danner rammen for dramatiske kampe og eventyr. Her er der altid plads til nye helte og spændende udfordringer – hver tredje lørdag i måneden.

Er du klar til at gribe dit sværd, tage på opdagelse i Yxendalens? Kom og vær med i EOS – hvor eventyret venter, og legenderne starter!

Praktisk

EOS spiller hver 3. (tredje) lørdag i måneden på Radiomarken i Lyngby. Tjek-in foregår ved Tyrolerhuset på Nybrovej 315, kgs lyngby, hvor du også kan få praktisk information.

​Der er parkeringsmuligheder tæt ved tyroulerhuset.

​Spilgangene foregår typisk med indtjek fra klokken 10.00 til 11.00. Klokken 11.00 briefes der af arrangørerne, og derefter starter spillet og fortsætter til en klokken 17.00 tiden.

Spilstoppet er flydende mellem 16 og 17, men der er naturligvis stadig arrangører og frivillige tilstede.

​Tyrolerhuset fungerer som arrangørbunker. Her kan du få praktisk hjælp og information både før og under spillet.

​Forneden kan du finde yderligere relevant information for dig, der deltager i EOS-kampagnen.

Hareskovens hjemmeside

Tidspunkt

21. marts 2026 10:00 - 16:00

Hjemmeside

https://www.hareskoven.dk/eos

Fokus

Venskab og motion

Genre

Fantasy

Aldersgruppe

6- 14 år