Dette arrangement er en kampagne

Fladlandssagaen

FladlandssagaenØsterskov Efterskole, Kirketoften 4, 9500 Hobro30maj11:0019:0011:00 - 19:00 ArrangørFladlandssagaenHjemmesidehttps://fladlandssagaen.dk/ AldersgruppeAlle aldre GenreMytisk fantasy FokusVi skaber nuancerede fortællinger i en mytisk fantasy verden, hvor alle handlinger har konsekvenser for den videre fortælling.

Arrangement detajler

Bliv en del af eventyret!

Fladlandssagaen er en rollespilskampagne, der bliver afholdt
ca. en gang om måneden for 150-200 spillere, og som har fokus på, at deltagere
i alle aldre kan være en del af og medskabere i rollespillets fortælling.

Uanset din alder kan du deltage og være medskaber af
rollespillets nuancerede fortællinger, der har fokus på, at alle handlinger har
konsekvenser for den videre fortælling. Rollespillet bygger på en forudsætning
om, at der er ligestilling og inklusion mellem deltagerne både i og udenfor
rollespillet. Kampagnens genre er mytisk fantasy, inspireret af gamle folkeeventyr,
hvilket indebærer en kernefortælling om at være mennesker i bysamfund, omgivet
af det mystiske.

Rollespillet foregår i byen Ravnsholt, der ligger nær den
farlige vildegn Ormeskoven. Som spiller kan du vælge mellem tre grupperinger i
området at tage udgangspunkt i:

1) Du kan være en byboer i byen Ravnsholt, hvori fire
magtfulde klaner kæmper for at få og beholde magten i byen. Byen er beboet af
vovehalse, bønder og fordrevne, som prøver at få hverdagen til at hænge sammen
på trods af konflikter, ulykker og udfordringer.

2) Du kan være en del af det lokale Hof, som består af
Riddere, Hofsnoge, tjenere og alt derimellem. Hoffet bliver ledt af en
Lensejer, der leder hele område, der bliver kaldt Lenet Alzark. Som et af de 21
Len i Riget Fladlandet er Alzark kendt for at være et af de mindst velhavende,
der ofte bliver presset af at bo på et ukontrolleret område, kaldet Ormeskoven.
 

3) Du kan være en del af det lokale Tempel, der forkynder EVEAtroen.
Templet består af Præster, Tempelriddere, Tempeltjenere og andre dedikerede
sjæle, der beskytter Riget mod det ukendte.

 

Du kan læse mere om verdenen her: Fladlandssagaen – Kort om verdenenm
verden

Tidspunkt

30. maj 2026 11:00 - 19:00

Hjemmeside

Fokus

Vi skaber nuancerede fortællinger i en mytisk fantasy verden, hvor alle handlinger har konsekvenser for den videre fortælling.

Genre

Mytisk fantasy

Aldersgruppe

Alle aldre