Dette arrangement er en kampagne

Nordlenets Saga

Nordlenets SagaHareskoven, Ballerupvej 99, Værløse03okt(okt 3)10:0004(okt 4)15:0010:00 - 15:00 (4) ArrangørRollespils Foreningen HareskovenHjemmesidehttps://www.hareskoven.dk/nordlenets-saga Aldersgruppe15 år GenreFantasy FokusSammenhold og intriger

Arrangement detajler

Nordlenets Saga

Nordlenets Saga er en levende kampagne i Hareskovens Rollespilsforening, hvor helte skabes, intriger spindes, og skæbner forsegles i blod og ære. Blandt skovens skygger og åbne vidder formes fortællingerne af spillerne selv, og hver begivenhed efterlader sit præg på sagaen.

Historien udspiller sig i Vinterskoven, et mystisk og magisk område i Niraham-universet, hvor tre mægtige riger grænser op mod hinanden: Narabond, Roul-Assin og Santillia.

Vinterskoven er fyldt med legender og hemmeligheder, hvor ruiner og gamle fæstninger vidner om tidligere tiders storhed. Dybt i skoven lurer ældgamle kræfter, og kun de dristigste eventyrere tør begive sig ind for at opdage, hvad mørket skjuler.

Skoven er et område i evig konflikt, hjemsøgt af mørke væsener og skygger fra en svunden tid. Det siges, at den engang var hjemsted for urgamle ånder og bortgemte guder, som vandrede blandt dødelige. Nu hviler en forbandelse over skoven, og kun de stærkeste overlever dens prøvelser. 

I skovens dyb løb engang mundingen af den Narabondiske Kongevej, en blomstrende handelsrute, der bandt rigerne sammen og sikrede velstand – især for Narabond, et kongerige velsignet af Nimar selv. Dengang var Vinterskoven et område, hvor rejsende kunne passere uden frygt.

Siden er ødelæggelse og kaos faldt over Vinterskoven, og Kongevejen blev forladt. Nu er det en øde og farefuld sti, hvor kun få vover at rejse.  Skoven selv har ændret sig, som var den blevet et levende, forhekset væsen, der nægter at glemme fortidens blodige stridigheder.

I Nordlenets Saga er du ikke bare en spiller – du er en del af en episk fortælling. Hver beslutning, hver kamp og hver alliance vil forme skæbnen for Vinterskoven og Niraham.  Når mørket falder over Vinterskoven, og bålene tændes, fortsætter sagaen. Hvem vil rejse sig som legende – og hvem vil gå tabt i skovens dyb?

Velkommen til Nordlenets Saga – rollespillet, hvor din historie bliver til legende.

Praktisk

​Nordlenets Saga er Danmarks ældste liverollespilskampagne, rettet mod deltagere på 15 år og derover. I Nordlenets Saga spiller vi året rundt, med overnatningsspilgange i sommerhalvåret. Der er oftest over 200 deltagere på en sommerspilgang og over 100 i vinterperioden.

Spilgangene foregår i Hareskoven i Ballerup, hvor vi spiller Lørdagen op til d. 1. søndag i måneden.

Her kan du dykke ned i en verden fyldt med eventyr, intriger og kampe, hvor du kan udvikle din karakter og deltage i en levende fortælling. 

Forneden kan du navigere finde yderligere relevant information for dig der deltager i Nordlenets Saga.

Tidspunkt

3. oktober 2026 10:00 - 4. oktober 2026 15:00

Hjemmeside

https://www.hareskoven.dk/nordlenets-saga

Fokus

Sammenhold og intriger

Genre

Fantasy

Aldersgruppe

15 år